CÉLINE + Dior event

Er du i tvivl om hvilken solbrille, du skal gå efter til vores CÉLINE og Dior event? Fortvivl ikke! Vi har nemlig allieret os med Bo Bramsen, som er repræsentant for CÉLINE og Dior i Danmark.
Han har givet nogle gode råd med på vejen om nyeste trends i solbrilleverdenen, når du skal finde den helt rigtige solbrille.

Hvad kendetegner CÉLINE og Dior som brands? Både CÉLINE og Dior går efter nogle designs, som holder fast i klassiske elementer med nutidig inspiration. CÉLINE er kendetegnet for sine markante og iøjnefaldende solbriller, som har givet nyt liv til 50-60’ernes brilletrends. Med sine udtryksfulde stel, kan en solbrille fra CÉLINE gøre et hverdagslook spændende og komplet. Diors designs er feminine og elegante med specielle detaljer, som adskiller sig fra andre solbrillemærker. Både CÉLINE og Dior lægger en stor dyd i at lave solbriller af høj kvalitet, som giver noget personlighed og kant.

Hvilke trends hitter lige nu? Den runde solbrille er helt klart en tydelig tendens, fortolket på hver sin måde af de to mærker. Dior er begyndt at benytte spejlglas som en anderledes detalje på sine minimalistiske solbriller. Generelt skal en solbrille i dag være udtryksfuld med nogle fine detaljer. Brillen skal være unik, men på samme tid være funktionel og komfortabel.

Er der nyheder fra CÉLINE og Dior?  Specielt Dior går en ny æra i møde, da den nye chefdesigner Maria Grazia Chiori er den første kvindelige chefdesigner. Dette vil uden tvivl smitte af på solbrillekollektionen. Maria Grazia Chiori bruger klassiske elementer fra ældre designs og gør det sit eget unika, og hun fokuserer derudover på de feminine træk. Jeg har ladet mig fortælle, at hun finder stor inspiration i marmorgulvene i Diors butikker lige nu, hvilket vi allerede har set på nogle enkelte modeller. CÉLINE holder fast i sine markante og udtryksfulde designs.

Kan du fortælle os om fremtidsudsigter og nye tendenser? Det er ikke nemt at vide med sikkerhed, men det runde design vil holde ved. Hos Dior vil man fortsat se fine detaljer og spejlglas. Endvidere er inspirationen fra marmor også en udviklende tendens.

Hvilke modeller skal jeg vælge, hvis jeg gerne vil have en tidløs og smart brille? Modellen Audrey fra CÉLINE er en klassisk og tidløs brille. Fra Dior er det modeller som Diorama og Split, som er nogle af Diors ikoniske, moderne klassikere.

Hermed er Bos råd videregivet! Her er lidt lækre billeder fra sidste års event, så du har dig lidt at glæde dig til.
Vi glæder os til at se dig den 31. januar til et ekstraordinært og lækkert event!

 

mangegrim fodflasker

Skriv en kommentar!